søndag den 4. marts 2018

Speltboller med chiafrø (low fodmap venlige)


Jeg har siden maj sidste år fulgt low fodmap-diæten (som du også kan lære om her) og har efterhånden testet en del forskelligt brød.


Jeg er ikke så vild med glutenfrit brød - det smager ofte ikke som brød og konsistensen er også ret anderledes end brød.

Derfor vil jeg hellere nøjes med at spise lidt brød engang imellem og så spise noget brød, som smager og føles som rigtigt brød.

Heldigvis kan mange, der har IBS, godt tåle at spise brød bagt på sigtet speltmel. Speltmel smager som hvedemel (nogle mener endda, at det smager bedre end hvedemel) og det kan behandles næsten som hvedemel - glutenstrukturen er en smule blødere og derfor må det ikke æltes så længe i røremaskinen som hvedemel.

Det betyder, at det er muligt at bage nogle bløde og luftige boller med god krumme og rigtig god smag.